MINDSETTET
-et oplysende, holistisk læringssyn og ’mindset’,
der hele tiden er i udvikling
Fundamentet for at danne elever til verdensborgerskab er et læringssyn eller ’mindset’, som tager afsæt i det hele menneske med respekt for både sind og krop og aldrig stagnerer.
Blå Vejes læringssyn er funderet i de åndsvidenskabelige traditioner som Grundvig og Klafki, koblet med en moderne psykologisk forståelse af begrebet læring, og hvad læring betyder for mennesket og barnet.
Det udviklende
Et barn i udvikling elsker at lære. Læring er en ukrænkelig fødselsret, en gave. På Blå Veje vil vi altid vægte glæden ved at lære højt. En af de metoder, vi bruger til at fremme en udviklende læring på, er ved at arbejde bevidst med elevernes lærings-mindset. Børn og unge kan føle sig utilstrækkelige eller føle frygt, når de skal lære noget nyt i skolen, og det er jo det, de skal dagen lang. Men det er nødvendigt at have en sund mental indstilling til læring, hvis man ikke skal opleve nederlag.
Mindset kan oversættes til 'tankesæt', og et udviklende tankesæt er en vigtig forudsætning for, at eleverne lykkes i det intensive læringsforløb, som det er at gå i skole. Mindset-teorien bygger på professor Carol Dwecks forskning fra Stanford University. Her undersøgte man to forhold: Menneskers villighed til at løbe en risiko og til at gøre en indsats. Forskningen viste, at mennesker overvejende fulgte ét af to klare mønstre- et udviklende eller et fastlåst tankesæt. Det fastlåste tankesæt ses hos elever, der undgår udfordringer og giver let op, når de møder modstand. Disse elever kan ikke se nogen mening med at anstrenge sig, og de ignorerer ofte konstruktiv feedback. Det udviklende tankesæt ses hos elever, der tager imod nye udfordringer og holder ud, når de møder modstand. De ser, at de ved at anstrenge sig kan lære noget nyt. De tager konstruktiv kritik til sig og tager ved lære og lader sig inspirere af andres succes.
Et menneskes tankesæt er ikke fastlagt fra fødslen, men er at betragte som en muskel, der skal trænes og udvikles. Det væsen, som mennesket er, er ikke færdigudviklet. Mennesker udvikler sig livet igennem, og det er vigtigt, at lærere og pædagoger holder sig dette for øje. Et åbent læringssyn er en forudsætning for, at eleverne kan trives og udvikle sig, så det vil være en vigtig søjle i vores arbejde.
Det holistiske
Dette er bare et eksempel på, hvordan man kan tilgå læring fra en bredere horisont, der er mange måder at perspektivere det på. Det vigtige er, at lærere og pædagoger hele tiden opdaterer sig selv med nye måder at se barnet og dets skolegang på. Vi er ikke fuldendte hverken som menneskehed eller som skole, og vi skal altid være klar til at udvikle os. Den ånd skal eleverne mærke i deres hverdag.
Holistisk er et andet ord for en alsidig udvikling. I folkeskolen taler man her om fem områder: den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling. Det er en noget tilgang som en god start, som med fordel kan udvides til også at rumme vigtige facetter som følelsesmæssige og kreative udvikling eller for eksempel udviklingen af deres botaniske evner.
Det oplysende
I dansk friskole og højskole tradition , har vi heldigvis husket vigtighed at oplysning og dannelse er lige sp vigtig som uddannelse. Grundtvig udformede ikke en egentlig pædagogisk teori, men han gjorde sig tanker om pædagogik, der fik stor indflydelse på såvel pædagogisk teori som praksis. Han skelnede mellem logisk-videnskabelig oplysning og historisk-poetisk oplysning og betonede den sidste form uden at negligere den første. Ordet poesi er græsk og betyder skabelse, som for Grundtvig ikke kun er en begivenhed, der fandt sted ’i begyndelsen’, men er en fortsat begivenhed i såvel det enkelte menneskes liv som i samfundslivet.
Hvis skolen alene baser sig på logisk-videnskabelig oplysning, forstener livet. En sådan tilgang mangler et forhold til skabelse, dvs. poesi. For at bidrage til menneske- og samfundslivets fortsatte skabelses- og tilblivelsesproces må oplysning være historisk-poetisk. Kun en sådan oplysning kan kalde de livskræfter frem, der ligger som latente muligheder i tiden.
Med dette menneskesyn som filosofien bag vores pædagogik vil børnene opleve en hverdag, som ikke kun er intellektuel og akademisk. De vil også få rig mulighed for at opleve med sanserne og følelserne og andre dele af sig selv. Børnene får herigennem en erfaringshorisont, der rækker ud over det rationelle, så de bliver ægte alsidigt udviklet. Det understøttes af flere ting, som vi kommer nærmere ind på andre steder, for eksempel det bevidste valg af de fysiske rammer og i en atmosfærisk bevidsthed, som man sjældent medtænker på skolerne i dag.
Blå Vejes læringssyn er funderet i de åndsvidenskabelige traditioner som Grundvig og Klafki, koblet med en moderne psykologisk forståelse af begrebet læring, og hvad læring betyder for mennesket og barnet.
Det udviklende
Et barn i udvikling elsker at lære. Læring er en ukrænkelig fødselsret, en gave. På Blå Veje vil vi altid vægte glæden ved at lære højt. En af de metoder, vi bruger til at fremme en udviklende læring på, er ved at arbejde bevidst med elevernes lærings-mindset. Børn og unge kan føle sig utilstrækkelige eller føle frygt, når de skal lære noget nyt i skolen, og det er jo det, de skal dagen lang. Men det er nødvendigt at have en sund mental indstilling til læring, hvis man ikke skal opleve nederlag.
Mindset kan oversættes til 'tankesæt', og et udviklende tankesæt er en vigtig forudsætning for, at eleverne lykkes i det intensive læringsforløb, som det er at gå i skole. Mindset-teorien bygger på professor Carol Dwecks forskning fra Stanford University. Her undersøgte man to forhold: Menneskers villighed til at løbe en risiko og til at gøre en indsats. Forskningen viste, at mennesker overvejende fulgte ét af to klare mønstre- et udviklende eller et fastlåst tankesæt. Det fastlåste tankesæt ses hos elever, der undgår udfordringer og giver let op, når de møder modstand. Disse elever kan ikke se nogen mening med at anstrenge sig, og de ignorerer ofte konstruktiv feedback. Det udviklende tankesæt ses hos elever, der tager imod nye udfordringer og holder ud, når de møder modstand. De ser, at de ved at anstrenge sig kan lære noget nyt. De tager konstruktiv kritik til sig og tager ved lære og lader sig inspirere af andres succes.
Et menneskes tankesæt er ikke fastlagt fra fødslen, men er at betragte som en muskel, der skal trænes og udvikles. Det væsen, som mennesket er, er ikke færdigudviklet. Mennesker udvikler sig livet igennem, og det er vigtigt, at lærere og pædagoger holder sig dette for øje. Et åbent læringssyn er en forudsætning for, at eleverne kan trives og udvikle sig, så det vil være en vigtig søjle i vores arbejde.
Det holistiske
Dette er bare et eksempel på, hvordan man kan tilgå læring fra en bredere horisont, der er mange måder at perspektivere det på. Det vigtige er, at lærere og pædagoger hele tiden opdaterer sig selv med nye måder at se barnet og dets skolegang på. Vi er ikke fuldendte hverken som menneskehed eller som skole, og vi skal altid være klar til at udvikle os. Den ånd skal eleverne mærke i deres hverdag.
Holistisk er et andet ord for en alsidig udvikling. I folkeskolen taler man her om fem områder: den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling. Det er en noget tilgang som en god start, som med fordel kan udvides til også at rumme vigtige facetter som følelsesmæssige og kreative udvikling eller for eksempel udviklingen af deres botaniske evner.
Det oplysende
I dansk friskole og højskole tradition , har vi heldigvis husket vigtighed at oplysning og dannelse er lige sp vigtig som uddannelse. Grundtvig udformede ikke en egentlig pædagogisk teori, men han gjorde sig tanker om pædagogik, der fik stor indflydelse på såvel pædagogisk teori som praksis. Han skelnede mellem logisk-videnskabelig oplysning og historisk-poetisk oplysning og betonede den sidste form uden at negligere den første. Ordet poesi er græsk og betyder skabelse, som for Grundtvig ikke kun er en begivenhed, der fandt sted ’i begyndelsen’, men er en fortsat begivenhed i såvel det enkelte menneskes liv som i samfundslivet.
Hvis skolen alene baser sig på logisk-videnskabelig oplysning, forstener livet. En sådan tilgang mangler et forhold til skabelse, dvs. poesi. For at bidrage til menneske- og samfundslivets fortsatte skabelses- og tilblivelsesproces må oplysning være historisk-poetisk. Kun en sådan oplysning kan kalde de livskræfter frem, der ligger som latente muligheder i tiden.
Med dette menneskesyn som filosofien bag vores pædagogik vil børnene opleve en hverdag, som ikke kun er intellektuel og akademisk. De vil også få rig mulighed for at opleve med sanserne og følelserne og andre dele af sig selv. Børnene får herigennem en erfaringshorisont, der rækker ud over det rationelle, så de bliver ægte alsidigt udviklet. Det understøttes af flere ting, som vi kommer nærmere ind på andre steder, for eksempel det bevidste valg af de fysiske rammer og i en atmosfærisk bevidsthed, som man sjældent medtænker på skolerne i dag.
|
|
|
|
|
Støt Blå Veje!
|
|
|
|
