BLÅ VEJE SKOLE FORENINGEN

  • Bliv medlem
  • Indsamling 2019
  • English
  • Forum
  • Bliv medlem
  • Indsamling 2019
  • English
  • Forum
Picture
Picture

MILJØET​

Et fysiske miljø tilpasset barnets læring
og dannelse til verdensborgere

På Blå Veje vil vi bygge på måder, der giver eleverne optimale muligheder for at koncentrere sig og lære.  
Mennesker trives bedst i et miljø, som er egnet til mennesker. Det lyder måske indlysende, men alligevel er mange skoler i dag indrettet efter nogle gamle samfundsmæssige normer og økonomiske overvejelser, som er stærkt påvirket af industrialiseringens arkitektur og behov.
 
På Blå Veje har vi den tilgang, at skolen skal bygges og indrettes efter menneskets og barnets behov, og at det skal gøres med omtanke og ud fra en konkret viden om, hvad der understøtter, hvad man kunne kalde ”menneskets indre miljø”.  Kort sagt skal det ydre miljø støtte op om det indre miljø i krop og sind, så miljøet er egnet til at lære, kreere og være i.
 
Skolen skal derfor bygges med fokus på et fysisk miljø, der skaber den mest hensigtsmæssige pædagogiske atmosfære. Både inde- og uderummet skal skabe plads til inspiration, ro, fordybelse og tryghed hos barnet. Det fysiske rum skal have opmærksomhed på elevernes 'social-distance' behov og andre overvejelser, som understøtter elevernes læringsproces.
 
Lyset i læringsrummet er et vigtigt element. Lysets styrke og ensartethed påvirker barnets psyke. Derfor vil vi på Blå Veje overvejende bruge naturligt ikke-forstyrrende lys.
 
Vi arbejder også med en bevidst tilgang til forskellige farvers indvirkning.
 
Der skal bygges, så der er optimale lydforhold, god akustik, lyddæmpning og rum til både at være i ro og koncentrere sig og til at udfolde sig. Vi ønsker også at integrere viden om planter og haver og alt, hvad der i øvrigt understøtter et naturligt og sundt læringsmiljø. Skolen søger dermed at skabe de mest hensigtsmæssige pædagogiske atmosfærer i det fysiske miljø, understøttet af lærerens egne værdier og den gode klasseledelse, naturligvis.

Det er naturligt for et barn at suge læring til sig. Vi er skabt til at lære, fra vi bliver født, til vi dør, men der er i dag mere og mere brug for støtte og omsorg, der kan hjælpe børn med at optage ny læring. Ellers bliver det en tung byrde, som mange børn og unge ikke trives med.
 
På Blå Veje vil vi bevidst arbejde på at skabe et naturligt og inspirerende læringsmiljø på basis af veldokumenteret research. Vi vil væk fra vor tids ubevidste og temmelig vage fornemmelse for, hvad der skaber en god atmosfære, og hvordan vi påvirker og vedligeholder den.
 
Vi håber på at kunne bygge skolen op fra grunden med nye, innovative bygninger, som både er bæredygtige og pædagogisk egnede til opgaven. Vi henter inspirationer mange steder fra - f.eks. fra de mongolske jurter, hvis design skaber et bedre arbejdsklima end de hvidvæggede klasseværelser med deres fluorescerende flimrende lys og dårlige akustik. 
 
På Blå Veje arbejder vi bevidst med at skabe en ramme og atmosfære, som passer til formålet med de forskellige undervisningsaktiviteter.  Det gør vi bl.a. ved at designe specifikke læringsrum og læringskapsler til forskellige fag - f.eks. et historielokale, hvor der kun undervises i historie, så fagets essens har mulighed for at forankre sig. På den måde vil rummet støtte læringen af faget. Hvem kan ikke huske de gode undervisningslokaler, hvor faget nærmest kunne duftes, sanses og mærkes, det sekund man trådte ind?
 
Syv aktivitetshuse vil være især forbundet med tre læringskapsler. Aktivitetshusene vil være indrettet, så de imødekommer forskellige behov - f.eks. vil aktivitetsrummet for kemi og fysik og matematik være indrettet til at lave forsøg og eksperimentere, mens aktivitetsrummet for musik vil være designet til at spille instrumenter og lave musik i.
De enkelte læringskapsler vil hver især forankre specifikke fags funktion, natur og essens. De vil være designet, så de skaber et særligt miljø, der understøtter en naturlig indlæring hos børn og unge. Deres form er rund, og der er højt til loftet. Rummet virker lyst, frit og åbent.  Det er en naturlig form, som giver lys og luft omkring det enkelte barn.. Det er neutralt og virker ikke for voldsomt og overvældende på børn og unge.
Læring skal være en behagelig oplevelse, hvor der tages højde for barnets kropslige, mentale og personlige behov. Det fysiske rum vil således være en af grundpillerne i dannelsen af verdensborgere på Blå Veje. 

Picture
Picture
Picture
Picture

Støt Blå Veje!

Interesseret som forældre? Tryk her!



    Har du nogle spørgsmål?

Send

Picture
Powered by Create your own unique website with customizable templates.